- Botilbudet TOFTEN består af en stor bygning fra 70érne. Bygningen er totalt ombygget, og TOFTEN åbnede den 15. februar 2005. TOFTEN ligger i den sydlige del af Kværndrup, i et parcelhus område. Der er knap 1 km. til indkøbsmuligheder og gode bus og togforbindelser til: Odense, Svendborg, Faaborg og Nyborg. Der er også kun ca. 1 km. til Svendborgmotorvejen.
- I Botilbudet TOFTEN er der 19 lejligheder. Lejlighederne er på 43 – 57 m2. Lejlighederne består af stue med køkken, soveværelse og badeværelse. Der er desuden 2 fælles opholdsstuer og køkkener. I sammenhængende bygning er der administrationskontorer, personalekontor, aktivitetslokaler og festsal.
- Lejlighederne ejes af og udlejes af Midtfyns Boligselskab. Boligerne udlejes efter lov om almen boligbebyggelse. Der skal betales indskud, husleje, el, vand og varme. Der kan søges boligydelse og varmehjælp.
- I de to fælleskøkkener er det muligt at tilmelde sig en kostordning.
I aktivitetslokalerne er der mulighed for lidt beskæftigelse, spil og gymnastik. - Botilbudet har en bus, som benyttes efter særlige retningsliner til forskellige sociale og udviklende formål. Betaling for tilkøbsydelserne - kost, gavekasse, aktivitetskonto samt vask og rengøring af fællesarealer, afregnes månedsvis forud, via PBS.